Caminito del Rey – verdens farligeste, men nu sikre vandresti

Caminito del Rey er en af de oplevelser, man aldrig glemmer.

Den over 100-år gamle bjergsti Caminito del Rey, der går gennem bjergpasset Desfiladero de los Gaitanes i Sydspanien, er en højtsvævende og uforglemmelig oplevelse.

Den oprindelige sti var en del smallere og helt uden rækværk, og blev med rette kaldt for ”verdens farligste vandresti”. Men efter en komplet renovering i 2015 af den 7,7 km lange bjergsti, er navnet ændret til ”verdens farligste, men sikre gangsti.”

Den nye vandresti, som løber oven over den gamle, er af træ med stormasket ståltrådsnet i hoftehøjde ud mod dybet. De sidste år inden renoveringen var det kun vovehalse og adrenalinjunkier, som forsøgte sig, men genåbningen af Caminito del Rey i 2015 har gjort det muligt for alle at opleve den storslåede natur. For hvad renoveringen og den forbedrede sikkerhed ikke har ændret, er adrenalinkicket og den fantastiske naturoplevelse, når man går på smalle gangstier langs de 400-meter høje klippevægge.

At vandreoplevelsen er mindre end en times køretur fra Malagas strande gør den til en perfekt dagsudflugt, når turen går til Costa del Sol.

På trods af den korte afstand føles bjergene og kløfterne som en helt anden verden end livet ved kysten. Vejen til Andalusiens mest spektakulære gangsti går via utallige appelsinlunde, indtil bjergene kommer tættere og tættere på. Landskabet er goldt og vejen bliver mere og mere snørklet, inden den fortsætter ind i en frodig fyrreskov ud mod Guadalhorce-floden, hvor Caminito del Rey begynder.

På restauranten ”El Mirador” med udsigt over floden styrker de besøgende sig inden gåturen med friskpresset appelsinjuice fra de omkringliggende gårde. Luften føles utrolig ren og frisk, hvilket bekræftes af, at området er et af de bedste steder til astronomiske observationer.

Himlen synes at være, om muligt, endnu mere blå end ved kysten. Men Caminito del Rey begynder i næsten total mørke og en 150-meter lang tunnel gennem bjerget. På den anden side venter enorme klippevægge med formationer og huler, hvor der boede mennesker til langt ind i 1900-tallet.

Det er kun begyndelsen på den spektakulære naturoplevelse, der gemmer sig bag indgangen, hvor man viser sin billet og får udleveret en hjelm. Efter en kort gennemgang af turen går der ikke længe, før den faste grund under fødderne bliver til gangstier, der løber langs kløften halvvejs oppe på de stejle klippevægge.

De store og stejle klippesider får stiernes træbjælker til at ligne tændstikker, der er hugget ind i klippesiderne langs floden, med frit udsyn til vandreservoir, kløft og klipper.

”Det var farligt, men det er et utroligt smukt sted og geologisk meget interessant.”

Den lange sti er lavet af træbjælker, som er fæstnet med jernstænger ind i bjergsiden, og nogle steder er der glasgulv, så man kan se floden 100 meter under sig. Når afstanden mellem klipperne er smallest, forsvinder floden ud af syne, men til gengæld kan man høre flodens buldren og brusen under sig. Andre steder, hvor vejen åbner op, oplyser floden kløftens bund, med vandet, der veksler mellem smaragdgrønt og brunt.

Omgivet af det fascinerende landskab kan man nemt glemme, hvor man rent faktisk er. Nemlig på en smal sti på en bjergside, og gående på kun fem centimeter tykke træbjælker. Men de jævne bjælker og det robuste ståltrådshegn giver eventyrlystne mulighed for at nyde landskabet med stejle klipper og kalkstensbjergets formationer – trods de mildest talt frygtindgydende forudsætninger.

Caminito del Rey er faktisk flere vandrestier i én. Efter den betagende start i kløften bliver vandrestien til en bred sti i skyggen af duftende fyrretræer gennem den store dal "Valle del Hoyo". Vejen støver og de tørre sten knaser under fødderne. Den andalusiske sol varmer og det er svært at forestille sig, at det tørre landskab engang lå dybt under havets bund. De mange fossiler i kalkstensbjerget, endda af hvaler, vidner om den forstenede havbund i dag.

Vand var også årsagen til, at Caminito del Rey blev bygget i årene 1901-1905. I slutningen af 1800'erne fik ingeniøren Rafael Benjumea idéen til at bruge områdets naturlige højdeforskelle til et vandkraftværk. Ved hjælp af en kanal og akvædukter blev vandet ført fra de kunstige søer på den ene side af kløften til vandkraftværket i El Chorro, hvor bjerget åbner som en smal sprække.

Med kraften fra 10.000 liter i sekundet ledes vandet ind i turbinen, og i Malaga blev det muligt at nyde de varme nætter i lyset af elektrisk gadebelysning.

1921 indviede Kong Alfonso XIII kraftværkerne, hvor stien fik navnet Caminito del Rey, som betyder ”Kongestien.”

Beslutningen om at bygge floden netop der, betød, at stien endte i Sydspaniens smukkeste bjerglandskab. Men det var ikke den smukke natur, som var årsagen til den spektakulære vandresti; stien blev hugget ind i den stejle klippeside for at gøre det lettere for arbejderne at tilse vandkraftværkerne og transportere materialer.

Konstruktionen indebar hårdt og livsfarligt arbejde. Hvem, der satte livet på spil for at bygge Caminito del Rey, er der delte meninger om. Det siges, at fanger, som var dømt til døden, blev brugt til nogle af de farligste opgaver.

”Men sandheden er, at Caminito del Rey blev bygget af sømænd fra Malagaområdet. De var vant til at arbejde i høje master, klatre i reb og mestre i at binde knuder, hvilket er praktisk, når man hænger fra en stejl klippevæg,” fortæller en af guiderne, der står langs stien.

Spor fra den oprindelige gangsti og det livsfarlige arbejde kan stadig ses i form af rustne metalkonstruktioner og kroge, som stikker ud af klipperne.  

”Dengang havde man en lidt anden indstilling til sikkerhed end i dag,” fortsætter guiden og forsøget at trække på smilebåndet. Men det er ikke nemt at smile med hjelmen fastspændt under hagen – som skal beskytte mod sten oppefra og fald.

Vinden kan få godt fat i den smalle kløft, der nogle steder ikke er mere end ti meter bred, men flere hundrede meter dyb.

Af en eller anden grund blev stien ikke vedligeholdt, og den blev med tiden mere og mere forfalden og farlig. Det forhindrede ganske vist ikke lokalbefolkningen i at bruge stien som "genvej", og børnene brugte den også på vej til skole. Men frem for alt begyndte rygtet om den farlige kløft at sprede sig blandt bjergbestigere.

Den, der spørger til den oprindelige sti, vil hurtigt høre vilde historier. ”Da vi var teenagere, tog vi ofte derhen for at klatre. Det var i 1990'erne og alt var i meget dårlig stand, man skulle være ekstrem forsigtig,” fortæller Francis Jimenez fra Malaga. ”Bare det at komme derhen var et eventyr,” kommenterer hans bror Luis i og fortsætter: ”Den eneste måde var at klatre op og derefter gå igennem togtunnelerne. Mere end en gang måtte man presse sig mod væggen, når der kom et tog forbi,” fortæller Luis, der mener, at oplevelsen var risikoen værd. ”Det var farligt, men det er et utroligt smukt sted og geologisk meget interessant.”

I samme periode, som Jimenez-brødrene var der, skete der flere tragiske ulykker langs Caminito del Rey. I 2000 lukkede indgangene, og myndighederne truede med bøder på 6.000 euro, hvis man alligevel vovede sig ud på stien.

Men alle vidste, at Caminito del Rey er et unikt sted for alle med hang til udfordringer og ekstraordinære naturoplevelser. Derfor gik der ikke længe, før renoveringsplanerne lå på bordet. 9 millioner euro og 500 tons byggemateriale senere var den nye Caminito del Rey klar til officiel åbning i 2015.

”Det tog et år at bygge den nye sti, og det var meget kompliceret. Men det kan selvfølgelig ikke sammenlignes med, hvordan det var for 100 år siden, hvor man ikke havde samme sikkerhedsstandarder som i dag,” fortæller guiden.

Resultatet er imponerende og som alle virkelige gode oplevelser, har Caminito del Rey gemt højdepunkterne til sidst. Efter en kilometer langs stien udvider den smalle kløft sig, og herfra kan man forude øjne en dal, der er omgivet af stejle klipper til alle sider. Floden har formet de bløde limstensklipper, så de står med spidse kanter, og dalen ligger som en frodig oase midt i stenriget. Hvis man tror, at udsigtsplatformen, hvor kun tykke glasplader adskiller en fra dybet, er højdepunktet på turen, så tager man fejl, for lige efter kommer hængebroen. Den 35-meter lange hængebro krydser kløften i 105 meters højde, og stien bliver vandret og klæber til de lodrette limstensklipper de næste kilometer. 

En bjergtagende oplevelse, der kan mærkes i benene, også når man senere på dagen ligger på stranden i Malaga.

Tekst af Carl Undéhn