Hoteller, du ikke må gå glip af i Oslo
Fra boutiquestemning til naturnær beliggenhed.
Boutiquehoteller
Til den bevidste rejsende
Hotel Oslo Guldsmeden
Dette boutiquehotel for naturinteresserede rejsende har en miljøvenlig profil og boheme-inspirerede værelser. I nærheden af hotellet finder du et vidunderligt udvalg af gallerier og caféer. Med andre ord et perfekt hotel til et afslappet og kulturelt ophold.
Med aner fra fortiden
Hotel Christiania Teater
I et historisk teater fra 1918 finder du Hotel Christiania Teater. Slap af på værelset, der er udstyret med en luksuriøs regnbruser, og nyd morgenmaden i den hyggelige restaurant, inden du besøger Nationaltheatret på den anden side af gaden.
5-stjernet elegance
The Thief
Det bliver ikke meget bedre end dette designhotel. Fra 24-timers roomservice til værelser i verdensklasse er The Thief det oplagte valg for dig, der ønsker at opleve alt det bedste, som Oslos hotelverden har at byde på. Tag også en dukkert fra den nærliggende brygge under dit ophold.
Luksushoteller
Klassisk luksus
Grand Hotel Oslo
I hjertet af Oslo ligger Grand Hotel, som har tilbudt sine gæster en oase i byen siden åbningen i 1874. Alle værelser har deres eget design, og du kan ikke overnatte tættere på Det Kongelige Slott end her – der er kun 500 meter til den obligatoriske seværdighed.
Kontinental luksus
Amerikalinjen
Det kan ikke blive meget mere centralt end Amerikalinjen. Med en kort gåtur fra Operahuset er dette det perfekte hotel, når du vil udforske Oslos kulturelle tilbud. Det 4-stjernede hotel har et fitnessrum til dem, der ønsker at træne, samt et flot restaurantområde.
Bekvem dekadence
Hotel Continental
Dette elegante hotel fra 1900 med udsigt over Oslofjorden ligger tre minutters gang fra den nærmeste sporvogn og fem minutters gang fra Nasjonalmuseet. Hotel Continental tilbyder også behagelige mødelokaler og er perfekt til dig, der vil kombinere forretninger med fornøjelse.
Budgethoteller
Skøn storbypuls
K7 Hotel Oslo
Lige i hjertet af Oslo finder du dette dejlige cityhotel. Med plads til hele familien og skønt indrettede loungeområder er K7 Hotel perfekt til dig, der ønsker en behagelig indkvartering, hvorfra du nemt kan udforske Oslo.
Historisk charme
Cochs Pensjonat
Ejendommen, som blev bygget i 1900, er gennemsyret af historisk og charmerende arkitektur. De 88 værelser er fordelt på fem etager og lettilgængelige med elevator. Da hotellet ligger centralt, er det nemt at komme rundt i Oslo herfra.
Egen lejlighed
Queen Astrid Aparthotel
Hvis du planlægger en tur til Oslo, er dette lejlighedshotel en fantastisk mulighed. Nyd at bo i din egen lejlighed til en overkommelig pris. Alle lejligheder har køkken, tøfler og gratis Wi-Fi. Hotellet ligger en kort gåtur fra offentlig transport, hvilket gør det nemt for dig at udforske alt, hvad byen har at byde på.
Naturnære hoteller
En oase for golfspilleren
Losby Gods
I sommerhalvåret kan golfentusiaster bruge den frodige green, og i vinterhalvåret er der mulighed for "ski in/ski out" på smukke Losby Gods. Perfekt til den aktive gæst med et større fitnessrum og gratis lån af cykler, så du kan opleve den nærliggende natur på bedste vis.
En fantastisk getaway
The Well Spa & Hotel
For dig, der ønsker at tage en pause fra byens travlhed. Well Spa & Hotel tilbyder afslapning i form af aromaterapi og massage, og med to luksusrestauranter behøver du aldrig at sulte. Nyd roen på tagterrassen, og mærk stressen fordufte.
Klassisk skandinavisk
Kleivstua
Med den 4-stjernede Kleivstua, der ligger 45 minutter fra byens centrum, kan du opleve et eventyrligt Skandinavien. Kleivstua har traditionelt indrettede værelser og saunaer samt restaurant Drottningen, hvor du kan nyde norske klassikere. Perfekt til dig, der ønsker en hyggelig og hjemlig stemning.
Tekst af Astra Wahllöf Olander