Hoteller hvor du får mest for pengene i USA
Bo med god beliggenhed, godt design – og godt prisniveau.
Eurostars Magnificent Mile – Udsigt i Chicago
New York har nok USA’s mest genkendelige skyline, men hvis man er til skyskrabere og moderne arkitektur, er Chicago i lige så høj grad et besøg værd. Hvis du desuden vil bo højt, er Eurostars Magnificent Mile et glimrende bud. Her får du masser af luksus og design kun to gader fra Chicago Avenue station.
Med over 200 værelser er det alt andet end lille, men det har stadig en eksklusiv og personlig stemning, som om du boede på et boutiquehotel. Fra spa, fitnesscenter og bar i gadeplan til tagterrassen på toppen med udsigt over Chicago har Eurostars Magnificent Mile ikke overladt noget til tilfældighederne.
Book Eurostars Magnificent Mile her
21c Museum Hotel – Kunst i Chicago
Hvis du er træt af generisk hotelkunst, er 21c Museum Hotel Chicago et besøg værd, uanset om du vælger at overnatte her eller bare er i nærheden. Det er nemlig lige dele hotel og kunstgalleri, beliggende i det centrale område Magnificent Mile. Her er natteliv, restauranter og naturligvis nærheden til River North Gallery District for den kunstinteresserede.
Hotelværelsernes design er moderne og minimalistisk med indretningsdetaljer, som giver en varm og hyggelig stil. Ganske enkelt det rolige og enkle sted, du har brug for, når du skal slappe af efter en hel dag i Chicago fyldt med indtryk.
The Verb Hotel – Rock i Boston
Rock’n’roll er måske ikke lige det, man umiddelbart forbinder med Boston – men på cool The Verb Hotel blandes rocknostalgi med en udsøgt, modernistisk, amerikansk arkitektur. Hotellet var oprindeligt et motel, og det ses tydeligt i de rummelige værelser med træpaneler. Stedet er fyldt med sjove detaljer som køleskab gemt i Marshall-højttalere, og der er mulighed for at låne plader, der kan spilles på værelset.
Poolen, som er åben året rundt, ligger i en indvendig gård med udsigt over The Verb Hotels vægge af farvede glaspaneler – det er som at betragte en poppet version af et Mondrian-billede.
Hotellet ligger i Fenway-distriktet lige om hjørnet fra USA’s ældste baseballarena, som også er Red Sox hjemmebane, og ti minutter fra Boston Museum of Fine Arts.
Hotel Trouvail Miami Beach – boho chic i Miami
Under besøget i Miami vil mange gerne bo i et art deco-hus, og her er Hotel Trouvail Miami Beach et perfekt valg. Det nuværende boutiquehotel har aner tilbage til et hotel, der blev opført i 1940’erne og gør sit bedste for at give en oplevelse, der er mere afslappet end elegant.
Værelserne er udsøgt indrettet med bløde farver som flødehvid, terracotta og fersken og flisegulve – en æstetik med tydelig Middelhavsinspiration. Hotellet har generelt et laid back og samtidig meget chikt udtryk, der går igen både i indretningen og personalet.
Palihouse Miami Beach ligger, som navnet antyder, lige ved stranden i det sofistikerede Faena-område – efter hotellet af samme navn, som Moulin Rouge-instruktøren Baz Luhrmann har været kreativ rådgiver for. Gæsterne transporteres til stranden med hotellets buggy, og når de er fremme, får de hjælp til at sætte solstole op. Men Hotel Trouvail Miami Beach er primært et hotel, der fungerer som en rolig og æstetisk tiltalende oase for alle, der søger hotelmagi væk fra de sædvanlige turistmagneter.
Book Hotel Trouvail Miami Beach her
The Goodtime Hotel – Festligt i Miami
Med meditation, mad der stimulerer sjælen, stjerne-dj’s og design og arkitektur, som løfter humøret, vil The Goodtime Hotel give dig lige det, navnet lover: a good time. Bag konceptet står superstjernen Pharrell Williams og en af Miamis mere kendte navne inden for nattelivet.
Hotellet er et populært sted i weekenden med store fester, hvor byens party crowd breder sig langs med og i to lange swimmingpools. Det er altså perfekt, hvis man er ude efter et hotel med en skøn energi og masser af aktivitet.
Her bor man, når man godt kan lide at klæde sig pænt på og tjekke de andre gæster med statementlooks ud, og hvis man er indstillet på at tilbringe mere tid uden for værelset end indenfor, så man virkelig kan udnytte nærheden til stranden, byen og den generelt gode stemning på The Goodtime Hotel.
Hotel Hive – Budget i Washington DC
Washington er generelt en dyr destination, hvad angår hoteller, og derfor er Hotel Hive et godt fund. Som et udtalt mikrohotel er værelserne naturligvis små (nogle har køjeseng), men det kompenserer Hotel Hive for med en skøn, lokal atmosfære, god beliggenhed og en moderne, minimalistisk indretning i hvidt og med rå murstensvægge.
I kvarteret Foggy Bottom vrimler det med studerende på grund af det nærliggende universitet, og seværdigheder som Lincoln Memorial ligger inden for gåafstand. Samtidig er der også ofte en livlig stemning på hotellets tagterrasse, bar og restaurant. Hotellet har også et bibliotek, hvor man kan finde en god bog eller et spændende magasin.
Via hotellets Instagram får du også smarte guides til restauranter og butikker, som ejes eller drives af minoriteter som sorte amerikanere eller LGBTQ-personer – en sjov måde at opdage en mere lokal side af den amerikanske hovedstad på.
Tekst af Daniel Björk