Liselotte Watkins

Kunstneren Liselotte Watkins bedste kunstoplevelser i Toscana

Fra Louise Bourgeois-statuetter til Botticelli-klassikere.

Foto: Helene Fuchs
April 2023
Toscana er bølgende bakker, vin, god mad og kunst, som har fået folk til at valfarte hertil fra alle verdenshjørner, i det mindste siden Stendhals tid. Her giver den svenske kunstner Liselotte Watkins tips til sine kunstfavoritter i regionen, hvor hun bor.

Kunstneren Liselotte Watkins har i et par år boet i en lille by i Toscana sammen med sin mand, søn og datter og to hunde. Fra sit atelier skaber hun malerier, vævede tæpper og malede vaser, som udstilles på gallerier eller dukker op i Financial Times og Vogue. Hun har en baggrund som illustrator inden for mode og har samarbejdet med både luksushuset Prada og den ikoniske designvirksomhed Svenskt Tenn – men nu bruger hun al sin tid på kunsten. Hvem kunne være bedre til at fortælle om kunst i denne smukke region? Følg Liselotte Watkins på Instagram: @liselottewatkins

Castello di Ama Louise Bourgeois
Foto: Alessandro Moggi / Louise Bourgeois Studio

Vingård med installationer

Castello di Ama

Kortmarkør
Località Ama in Chianti
Gaiole in Chianti
Vis på kort

”Castello di Ama er en vingård, som har bedt samtidskunstnere om at skabe installationer specifikt til at udstille rundt om på vingården. Her finder man blandt andre Anish Kapoor, Michelangelo Pistoletto og Daniel Buren. Men min personlige favorit er Louise Bourgeois lille kvinde, som sidder i en brønd.”

Fiera Antiquaria di Arezzo
Foto: Shutterstock

Markedsfund

Fiera Antiquaria di Arezzo

Kortmarkør
Piazza Grande
Arezzo
Vis på kort

”Arezzo er en af de vigtigste af de 12 etruskiske byer, og den første weekend hver måned overtager antikvitetshandlere byen. Markedet er Italiens ældste, og gader og torve fyldes af stande med fantastiske antikviteter og kunst.”

Galleria Continua
Foto: Unsplash

Kunst i en biograf

Galleria Continua

Kortmarkør
Via del Castello, 11
San Gimignano
Vis på kort

”Galleria Continua i San Gimignano åbnede i 1990. Nu findes galleriet over hele verden, men det her var det første. Det ligger i en gammel biograf midt i byen og er helt vidunderligt. San Gimignano er også kendt for sine velbevarede, høje tårne – 14 styk – som blev opført i middelalderen som et bevis på magt og rigdom.”

La porta del cielo Siena
Foto: Unsplash

En vidunderlig udsigt

La Porta del Cielo

Kortmarkør
Via del Paradiso, 21
Siena
Vis på kort

”Køb billetter, og gå op under taget i domkirken i Siena – dog ikke, hvis du lider af højdeskræk. Her har man en fantastisk udsigt over kirken, omegnen og den smukke by. Begiv dig derefter over til Santa Maria della Scala, som ligger over for domkirken. Det er et gammelt hospital fra 1100-tallet i syv etager, som huser alt fra kvindehospital til udstillinger med fotografer som Vivian Maier.”

Uffizierne
Foto: Unsplash

Mesterværker i Firenze

Le Gallerie degli Uffizi

Kortmarkør
Piazzale degli Uffizi, 6
Firenze
Vis på kort

”Det siges, at Botticelli kastede mange af sine værker på ’Forfængelighedens bål’ i 1497, beordret af bodsprædikanten Savonarola. Så meget desto større grund er der til at nyde de værker, der stadig eksisterer. Under en afbrydelse af covid-19-restriktionerne besøgte min datter og jeg et mennesketomt Uffizierne og så på malerier. Der er sjældent så tomt, så sørg for at bestille billetter god tid i forvejen.”