Opdag Bari – livsnydernes paradis

I Bari får man fornemmelse af at komme til Italien, som det var i 1950'erne. Her spiller børnene fodbold i gyderne, mens ældre herrer på en bænk taler om noget, som ser ud til at være meget vigtigt. Fra et åbent vindue kommer en liflig duft. Der oppe står nok en gryde med kødsovs og simre på komfuret. Det smukke italienske sprog høres på de overfyldte barer, for Bari har et rigt forlystelsesliv. Det mærker man, når man er ude og gå i byen, hvor gammelt blandes med nyt, unge med gamle og hav med by.

Fra Bari kommer også forfaderen til vores egen julemand. Den 9. maj 1087 sejlede 62 sømænd fra Mira i Tyrkiet til Bari. Med sig havde de liget af Sankt Nikolaus, som døde 337 efter Kristus. Han var beskytter af alle, der er til havs. I denne periode havde Bari nemlig brug for hjælp; byen var fattig, og handlen var blevet dårlige år for år. Man troede, at helgenens tilstedeværelse ville ændre på tingene. Der var også en vigtig sejr over det mægtige Venedig, som også ville have resterne af Sankt Nikolaus. Til helgenens ære byggede man Baris mest berømte kirke, nemlig Basilica di San Nicola. Byen blev derefter en destination for både kristne og ortodokse pilgrimme. Helgenen og byens beskytter fejres hvert år med pomp og pragt den 9. maj. At være i byen på denne dag bliver et minde for livet.

I Bari er der meget at se. Byen ved havet er opdelt i to dele. På den ene side findes den moderne del med moderne bygninger, tjekkede caféer og barer. På den anden side ligger den gamle bydel, som emmer af historie og antik kultur. I de to bydele tales der to forskellige dialekter, men alligevel bevæger befolkningen sig mellem de to bydele uden det mindste besvær og blander sig på gader og torve. Til fælles har de kærligheden til det gode liv. For Apulien, Italiens spisekammer med sine vidunderlige grøntsager, fantastiske vine og lækre madretter, er livsnydernes paradis.

Slå dig ned på en af udeserveringerne, og bestil en fantastisk burrata, den lokal ost, som ligner en mozzarella, men med et cremet hjerte. Med et par skiver lufttørret skinke er det et helt måltid, så enkelt og så lækkert, at mundvandet stiger bare ved tanken.

– Tallerkenen skal være fyldt med mælk, når du er færdig, siger en restaurantejer og klemmer med gaflen på en burrata, så den hvide mælk løber ud.

De lækre oste, de saftige tomater og det nybagte brød er alt, hvad der skal til, for at man får en måltidsoplevelse, som man vil huske i lang tid.

Om morgenen skal man slå et sving forbi det livlige fiskemarked. Her råber de vejrbidte fiskehandlere op om priserne på dagens fangst med høje skingre stemmer. På bordet ligger farverige fisk, og en mand springer efter en blæksprutte, som er ved at flygte fra sin kasse, mens en kvinder vrider og vender hver eneste musling, inden hun vælger de allerbedste ud til dagens frokost. Ved fiskemarkedet ligger små kiosker og barer, hvor man kan spise vidunderlig fisk, som ofte serveres rå.

Bari har sin egen version af sushi, som er mindst lige så god som den japanske udgave. Her kan man nyde grillet blæksprutte for få penge eller spise byens egnsret, riso, patate e cozze. Ris, kartofler og muslinger. Eller den berømte øreformede pasta, orecchiette, som serveres med forskellige saucer. At spise her gør, at man føler sig som en af de lokale, som ved, hvordan man nyder livet.

Tæt på fiskemarkedet nede ved havet ligger en lille bar, som hedder El Chiringuito. Her spilles raggae, og den glade bartender serverer farverige drinks med parasoller, som hurtigt ryger over bardisken. Her sidder ældre damer i højhælede sko og med elegante tasker ved siden af unge, som griner højlydt i den lune aften. Ved siden af danser et midaldrende par, som kun har øjne for hinanden. På jorden ligger dykkerudstyr og tørrer i aftensolen. I Bari lever man side om side, lige som man altid har gjort. Her serveres den lokale øl Peroni og friturestegte brød fyldt med mozzarella og tomat, de såkaldte panzerotti, så er alt vel. Om aftenen blæser vinden il maestrale ofte, og køler på de varme sommerdage. Den påskønnes især, når man går langs den smukke strandpromenade, hvor der står bænke med jævne mellemrum og indbyder til hvile og udsigt ud over Adriaterhavet, byens blå baggrund.

Man må heller ikke gå glip af byens arkæologiske museum og rejse tilbage i tiden. Opdag den græske kulturarv og storhedsperioden i 1200-tallet, da Federico den Anden fik Syditalien til at blomstre og bød personer fra alle verdenshjørner velkommen. Eller opdag det underjordiske Bari ved at booke en tur med  Barisotteranea. For der er mindst lige så meget at opdage under jorden som over den.

Bari er også det perfekte udgangspunkt for at opleve mere af Apulien. Blandt andet den sydlige del af hælen, il Salento, hvor de hvide strande, som bliver kaldt for Italiens Caribien, byder på sol og badning. Eller den nordøstlige del, il Gargano, med sin dramatiske natur med grønne skove og stejle klipper, som styrter ned i havet. Her kan man vandre og få sig nogle vidunderlige naturoplevelser med i bagagen. Og i de små pittoreske byer føles det, som om tiden har stået stille, omgivet af tusindår gamle oliventræer. Der er meget at se. Men at starte i Bari er en god idé for at tilegne sig samme rytme som dem, der ved, hvordan man nyder tilværelsen.

Tekst af Åsa Johansson