Opdag Venedig året rundt
Her er begivenheden, du ikke må gå glip af.
Arkitekturbiennalen
The International Architecture Exhibition
En af verdens mest prestigefyldte kulturbegivenheder er den internationale arkitekturudstilling Biennale Architectura di Venezia. 20. maj til 26. november afholdes udstillingen for 18. gang for at fremvise kreativ arkitektur og design under årets tema The Laboratory of the Future med kuratoren Lesley Lokko i spidsen.
Her samles vor tids mest prominente innovatorer og fremstormende designere fra hele verden for at give deres bud på fremtiden – et af årets vigtigste højdepunkter for alle designelskere.
Festa del Redentore
Festa del Redentore
Den tredje søndag i juli hvert år løber Festa del Redentore af stablen i Venedig – en stor folkefest med fyrværkeri og lysshows over hele byen.
Festivalen symboliserer afslutningen på den lange, forfærdelige pestepidemi, der ramte byen i 1575 og krævede over 50.000 liv. I dag tiltrækker Festa del Redentore tusindvis af besøgende fra hele verden, som deltager i festlighederne, som finder sted den 14.-16. juli i år, og som afsluttes med et spektakulært lysshow over Venedigs kanaler.
Filmfestivalen
Biennale Cinema 2023
Fra 30. august til 9. september afholdes den 80. udgave af den prestigefyldte filmfestival i Venedig. På Lido, hvor festivalen finder sted, samles internationale filmstjerner, filmelskere og branchefolk for at hylde og skabe opmærksomhed om internationale film – et højdepunkt, der drysser stjernestøv over hele byen.
Tekst af Peggy Hansson