Oplev det autentiske Porto
Forfatteren Maxim Grigoriev guider til steder væk fra turistfælderne.
Maxim Grigoriev er en svensk forfatter, hvis roman Europa fik EU’s litteraturpris i 2021. Han er født i Moskva, opvokset i Stockholm, har boet i Berlin og Porto, og er i dag bosat i Paris. Porto er dog blevet hans åndelige hjem. Efter en tur dertil for omkring ti år siden efterlod han en del af sig selv i byen, og nu forsøger han at tilbringe mindst en uge hver anden måned i den portugisiske by. Maxim Grigorievs seneste roman Regnen udkom på svensk i 2022, og handler om modstanden mod den udvikling til turistby, som Porto har gennemgået de seneste år. Du kan følge ham på @macksg på Instagram.
Udsigt og eftermiddagsro
Rooftop Flores
”Hver gang jeg er tilbage i byen efter længere tids fravær, tager jeg direkte fra lufthavnen til Rooftop Flores, hvor jeg sætter kufferten og bestiller et glas portvin og et ostefad. Man kommer for udsigten og eftermiddagsstilheden: den vidunderligt smukke gamle bys kirketårne, tagvindueskupler og spir rejser sig som på et lærred i et mylder af glitrende granit og røde tagsten. Mågerne poserer foran. Man husker, hvorfor man elsker byen.”
Ingen dikkedarer
Guindalense Futebol Clube
”Porto har givet navn til portvinen, men i byen drikker man helst øl. En lille fadøl hedder ’um fino’, er oftest en Super Bock og bør absolut ikke koste mere end to euro. Der skal ikke være nogen dikkedarer, men gerne vintersol og udsigt som på den lille terrasse, der drives af den lokale idrætsforening ved Guindias-trapperne. Sammen med de studerende fra de omkringliggende fakulteter kan man beundre den glitrende, blågrå flod under den blågrå stålbro og lytte til den kommercielle radio i højttalerne. Derefter kan man gå ned ad granittrapperne til floden og slutte sig til turiststrømmen.”
Syndigt mellemmåltid
Leitaria da Quinta do Paço
”I Portugal spiser man helt klart flere pasteis de nata om dagen, men et mere syndigt mellemmåltid er de éclairs, som fremstilles af Leitaria da Quinta do Paço. I de senere år har de introduceret en masse forskellige varianter som passionsfrugt eller karamel, men den bedste kombination er stadig ’o classico’, en éclair fyldt med flødeskum og med chokoladetopping. Helst sammen med en espresso eller en meia-de-leite, den portugisiske variant af cappuccino.”
Traditionel frokost
O Astro
”I Porto spiser man enkelt, tungt og indtil man revner. De lokales øgenavn har længe været ’indvoldsspiserne’ (os tripeiros). De seneste års forsøg på at forvandle byen til en kulinarisk destination har måske båret frugt og fungeret som en del af turistindustrien, men det har på ingen måde udvisket det ægte Porto: traditionel nordportugisisk husmandskost i enorme portioner til 6-10 euro, inkl. suppe, kaffe og øl.
Et (lidt) lettere frokostalternativ er en bifana, tynde skiver af svinekød, der har simret i en sovs af vin, øl, tomatpuré, hvidløg, olivenolie, piri-piri og laurbærblade. De serveres i hvidt brød og kan fås overalt, men de bedste er dem, man får på O Astro ved jernbanestationen Campanhã. Man må have to af dem for at blive rigtig mæt, måske også en caldo verde-suppe, og til det selvfølgelig også ’um fino’. Indtages stående ved bardisken.”
Fisk i havneområdet
Toupeirinho
”Man har ikke været i Porto, hvis man ikke har set hundredvis af måger kredse over jernbanestationen Sāo Bento, eller stået på parkeringspladsen ved Ribieira med en cigaret og en søvnig fisker som selskab og set ud over de aftenglitrende portvinsreklamer på den anden side af floden. Det anses også for vigtigt at komme ud til Foz eller Matosinhos og se solnedgangen over Atlanten, patruljeret af et NATO-krigsskib. Derefter spiser man fisk.
Alle stederne på rua Heróis de França er omtrent lige gode. Menuerne varierer dagligt. Det er bare at vælge fra dagens fangst, som bliver grillet uden for døren. Toupeirinho er en favorit.”
Nattesuset i byen
Café Candelabro
”Tilbage i byen går movida, nattesuset, ud på, at man står på gaden uden for en bar med ’um fino’ i hånden og sludrer. Kvarteret omkring Gallerias de Paris er fyldt med både finere ginbarer og billigere ølværtshuse. Da jeg ikke er vild med ting, som er alt for livsbekræftende, er min personlige favorit O Candelabro. Den smukke bar driver også et antikvariat med fokus på film og billedkunst. Stemningen er munter, men med en undertone af nordlig melankoli og et vist intellektuelt forbehold over for det alt for ligefremme.”
Luksushotel til rimelig pris
Grande Hotel do Porto
”Grande Hotel do Porto åbnede i 1880, den sidste kejser af Brasilien var en af de første gæster, og i dag er det også klassiske forfattere som Eça de Queiros. Den store instruktør Manoel de Oliveira filmede flere scener på hotellet. I dag er al denne historiske luksus tilgængelig på en diskret, ikke alt for dyr, men alligevel elegant måde, hvilket blandt andet ses af papiraviserne i lobbyen.”