New York

Oversigt over New Yorks bedste hoteller

Fra SoHo til Brooklyn.

Foto: Unsplash
May 2023
Moderne boutiquehotel i Chinatown, eksklusiv storbyluksus i SoHo eller et budgetophold? Vi har samlet en oversigt over New Yorks bedste hoteller – uanset hvordan du vælger at bo under opholdet.

Boutiquehoteller

50 Bowery
Foto: 50 Bowery

Moderne hotel i Chinatown

50 Bowery

Kortmarkør
50 Bowery
New York
Vis på kort

50 Bowery er et trendy boutiquehotel i Chinatown. Her kommer New York-fans for at bo i et af de stilfulde værelser eller for at nyde den populære tagbar på toppen af bygningen. Et perfekt sted for dig, som vil bo bekvemt og samtidig have adgang til masser af restauranter lige uden for døren.

Ludlow
Foto: The Ludlow Hotel

Bo som en New Yorker

The Ludlow Hotel

Kortmarkør
180 Ludlow St
New York
Vis på kort

Centralt beliggende i New York, på Ludlow Street, ligger The Ludlow Hotel. Her bor du som en rigtig New Yorker i gåafstand til byens bedste restauranter og barer. Indretningen er dekorativ og sofistikeret, baren er trendy, og udsigten spektakulær – et perfekt sted at bo, når man vil opleve New York fra byens allerbedste sider.

Trendy i hjertet af Soho

Hotel Hugo

Kortmarkør
525 Greenwich St
New York
Vis på kort

Hvis du er på jagt efter et trendy hotel med panoramaudsigt centralt beliggende i SoHo, er Hugo Hotel et godt valg. Det indbydende miljø er velegnet til dem, der søger et moderne hotel i New Yorks mest hypede område i nærheden af kendte barer og restauranter

Hoteller i Brooklyn

The Williamsburg Hotel
Foto: The Williamsburg Hotel

Brooklyns mest trendy område

The Williamsburg Hotel

Kortmarkør
96 Wythe Ave
Brooklyn
Vis på kort

I hjertet af Williamsburg – Brooklyns mest hippe område – ligger The Williamsburg Hotel omgivet af populære restauranter, butikker og caféer. Hotellet er tegnet af det sagnomspundne arkitektfirma Michaelis Boyd Studio, og det mærker man, når man ser ud gennem de store vinduer med udsigt over Manhattan.

Ace Hotel
Foto: Kent Johnson

Hotellet med blik for detaljer

Ace Hotel Brooklyn

Kortmarkør
252 Schermerhorn St
Brooklyn
Vis på kort

Ace Hotel Brooklyn er hotelkædens seneste skud på stammen i New York. Hotellet er nyopført i brutalistisk stil og åbnede i 2021. Her er noget for dig, der har blik for detaljer – indretningen består nemlig af stilfulde materialevalg, spændende kunst af lokale kunstnere og ikke mindst en udendørs bar, der om aftenen serverer uimodståelige cocktails. 

Det urbane og kreative hotel

NU Hotel

Kortmarkør
85 Smith St
Brooklyn
Vis på kort

I Brooklyns centrum ligger NU Hotel – et kreativt og inspirerende sted til den urbane gæst. Værelserne er unikt indrettet med kreative elementer som vægmalerier af lokale kunstnere, designdetaljer og hængekøjer. NU Hotel egner sig til dig, der vil bo i et hipt og stilfuldt miljø i nærheden af Brooklyns pulserende natteliv.

Hoteller med udsigt

Et mødested for New Yorks elite

The Standard High Line

Kortmarkør
848 Washington St
New York
Vis på kort

Mange besøger The Standard High Line på grund af den kendte natklub Le Bain øverst oppe i bygningen. Andre kommer for at prøve den populære grillrestaurant The Standard Grill. Derudover er The Standard High Line et fantastisk valg med alt, hvad et hotel i New York skal indeholde – enestående service, moderne indretning og perfekt beliggenhed midt i Meatpacking District. 

Mageløs udsigt fra Brooklyn

1 Hotel Brooklyn Bridge

Kortmarkør
60 Furman St
New York
Vis på kort

Ved siden af Brooklyn Bridge ligger hotellet med samme navn. Her bor du med en mageløs udsigt over East River. Nyd den luksuriøse pool, som ligger i forlængelse af den forbløffende terrasse, og de trendy restauranter, butikker og kunstgallerier lige uden for døren.

Graduate New York
Foto: Graduate New York

Roosevelt Islands eneste hotel

Graduate New York

Kortmarkør
22 N Loop Rd
New York
Vis på kort

På Roosevelt Island, øen imellem Queens og Manhattan, ligger Graduate New York. Hotellet er øens eneste, og her finder du nemt roen ved at se ud over den pulserende storby. I hotelbaren Panorama Room på 18. etage kan du nyde både udsigten og den smukke indretning i velour, krom og glas – med en white negroni i hånden.

Hotell med basseng

Hoteller til sommerrejsen

Sixty Lower East Side

Kortmarkør
190 Allen St
New York
Vis på kort

På Sixty Lower East Side kan du tage et svalende dyp i den store pool på 3. sal, mens du ser ud over Manhattans tage. Her finder du desuden enestående sushi i hotellets restaurant Blue Ribbon Sushi Izakaya. Sixty Lower East Side er allerbedst i sommermånederne – så åbner terrassen, der normalt er forbeholdt hotellets gæster, for poolfester for offentligheden.

Hotel i parisisk stil med indendørs pool

Hotel Barriere Fouquets New York

Kortmarkør
456 Greenwich St
New York
Vis på kort

Hotel Barriere Fouquets New York er et eksklusivt hotel med stilfuld indretning i parisisk stil. Her finder du en hel wellnessafdeling med både sauna, dampbad og indendørs pool, hvor du kan slappe af efter en lang og hektisk dag i storbyen.

Margaritaville Resort Times Square
Foto: Margaritaville Resort Times Square

En tropisk oase for hele familien

Margaritaville Resort Times Square

Kortmarkør
560 7th Ave
New York
Vis på kort

Margaritaville Resort Times Square er – præcis som navnet antyder – et resort midt i New York. Hotelkonceptet slog dørene op i 2021 for at tilbyde gæster en tropisk oase midt på Manhattan, og det caribiske paradistema gennemsyrer også udbuddet i hotellets restaurant, så Margaritaville Resort Times Square er et afslappende sted for hele familien.

Nyåbnede hoteller i New York

Privat medlemsklub og luksushotel

Casa Cipriani New York

Kortmarkør
10 South St
New York
Vis på kort

Casa Cipriani New York er et luksushotel, der er som trådt ud af en anden tid med en indretning med smagfulde detaljer, der leder tankerne hen på luksuriøse krydstogtskibe fra 1930'erne. Ud over luksushotel er Casa Cipriani en eksklusiv medlemsklub, hvor hotelgæster og medlemmer kan nyde service i topklasse og cocktails med en storslået udsigt over Brooklyn Bridge og East River.

CIVILIAN Hotel
Foto: Johnny Miller

Et stenkast fra Broadway

CIVILIAN Hotel

Kortmarkør
305 W 48th St
New York
Vis på kort

Hvis du har planer om at besøge Broadway under dit besøg i New York, er CIVILIAN Hotel et perfekt valg. Hotellet ligger kun et stenkast fra Broadway og det kendte teaterdistrikt. Et kreativt hotel på 27 etager med moderne, innovativt designede værelser i art deco-stil – til en rimelig pris.

Gåafstand til New Yorks seværdigheder

Renaissance New York Chelsea Hotel

Kortmarkør
112 W 25th St
New York
Vis på kort

Boutiquehotellet Renaissance New York Chelsea ligger lige ved 5th Avenue. Madison Square Garden og Empire State Building er blot nogle eksempler på seværdigheder i området – og som du desuden kan nyde på afstand fra den indbydende terrasse øverst oppe.

Budgethoteller i New York

Hipt til overkommelig pris

Moxy Times Square

Kortmarkør
485 7th Ave
New York
Vis på kort

Moxy Times Square er et socialt og hipt mødested for dig, som vil bo i nærheden af det hele og til en overkommelig pris. Et stilfuldt designet hotel med møde- og festlokaler, moderne indretning og en stor, indbydende tagbar på 18. sal – midt i midtown Manhattan. Hvis du har brug for en hurtig makeover inden aftenens aktiviteter, har hotellet desuden sin egen barber.

Farvestrålende budgettips

Pod 51

Kortmarkør
230 E 51st St
New York
Vis på kort

Bo bekvemt, billigt og centralt, kun en kort gåtur fra Rockefeller Center. Pod 51 er et chikt hotel med farvestrålende indretning, egen tagterrasse, indergård og en lille café, hvor du kan nyde en kop kaffe før en dag i storbyen.

Arlo SoHo
Foto: Arlo SoHo

Budgethotel i SoHo

Arlo SoHo

Kortmarkør
230 E 51st St
New York
Vis på kort

En kort gåtur fra SoHo ligger Arlo SoHo – et moderne budgethotel med hele fire restauranter og barer og en stor terrasse med fantastisk udsigt over Manhattan. Hvis du er i New York på forretningsrejse eller skal fejre noget særligt, er der desuden flere lokaler, som kan bookes til møder og events.

Tekst af Peggy Hansson