SAS Crew tips: at rejse med børn
Kabinepersonalet deler deres bedst tips, så alle får så behagelig en rejse som muligt.
Forbered jer
Vær velforberedt. Tal gerne med børnene før rejsen. Fortæl, hvor I skal hen, eller hvad I kan glæde jer til. Fortæl gerne, hvordan sikkerhedsrutinerne fungerer, f.eks. at det er vigtigt, at man sidder fastspændt i sædet under start og landing.Lad barnet pak selv
Lad barnet være med til at pakke sin egen taske med bamser, legetøj, bøger og andre favoritter.Overrask med en pakke
Tag et stykke legetøj eller et spil med hjemmefra, eller køb noget nyt, som bliver en overraskelse under flyveturen. Pak det gerne ind, så det bliver ekstra spændende. Gem også nogle ting til hjemturen.Underholdning
Oplad iPad og telefon. Mange SAS-fly har USB-stik, men det kan være en god idé at medbringe en powerbank. Husk at downloade barnets yndlingsfilmTænk over håndbagagen
Pak håndbagagen smart. Tag det med, I kan få brug for under flyveturen, men ikke mere end nødvendigt. Tænk på, at jo mere du pakker, jo tungere er det at bære, og vær opmærksom på den maksimale vægt på håndbagage. Pak gerne tingene i forskellige små poser, så er det lettere at finde dem i tasken.Hygge om bord
En ekstra pude eller hyggetæppe kan være godt at have med og gerne skiftetøj.Vælg siddeplads
Man kan ofte forhåndsbooke pladser. Vær strategisk, når du vælger siddeplads. En plads ved vinduet kan give ro på, samtidig med at I kan se alt det spændende udenfor, men med en plads ved gangen bliver det nemmere at komme på toilettet.Dokumentér rejsen
Tag en rejsedagbog med, hvor I alle kan skrive og tegne om jeres rejseoplevelser.Mad om bord
Forudbestil gerne mad. På den måde kan alle få det, de kan lide, også de mest kræsne. Forudbestilling af mad bidrager også til mindre madspild og dermed en mere bæredygtig flyrejse.Tag det roligt Hav god tid. Tænk på, at du kan tjekke ind hjemmefra. Planlæg efter, at det kan kræve mere tid at rejse med børn. Lad være med at stresse, men se flyveturen som en del af rejsen.
Tekst af Scandinavian Traveler