Se Bergen med en arkitekts øjne

Med en arkitekturarv, man ikke finder andre steder i Norden, er Bergens skønhed og romantik uden sidestykke, og næsten hvert eneste gadehjørne afslører nye skatte.

En af byens helt centrale bygninger er den imponerende Holmefjordboden, der hæver sig majestætisk op af vandet, og som for nylig blev tildelt fredningsstatus. Omkring midten af det 18. århundrede var den en af byens vigtigste fiskeopbevaringsbygninger.  

"Holmefjord er en vigtig repræsentant for perioden, hvor Bergen var mest aktiv på de internationale eksportmarkeder", siger byarkitekten Maria Molden.

"Det er formidabelt træarbejde på kajsiden, hvor bygningen spejler sig i vandet. Fra det 18. århundrede og fremefter var havnen fyldt med denne type bygninger. De blev bygget til opbevaring af fødevarer – fisk fra Nordsøen var et følsomt produkt, der krævede rummelige og tørre lokaler, hvor den kunne tørre under tag. Bygningerne skulle også ligge tæt på vandet, så de store døre kunne åbne lige ud til bådene, som skulle transportere varerne videre.

Udviklingen af Bergens centrum begyndte i og omkring den centrale bugt Vågen, og byen spredte sig derefter til Sandviken, hvor Holmefjordboden er placeret. Byen er tæt og kompakt, beliggende mellem høje bjerge og en dyb fjord, men da den var godkendt som Hansestad, var Bergen aldrig isoleret fra resten af verden. Helt modsat, faktisk. Råmaterialer og ressourcer kom fra havet mod nord, de omkringliggende områder og bjergene. Tyskland, Holland og sågar Italien og Frankrig var gode handelspartnere, og på visse tidspunkter var her flere immigranter fra Europa, end fra resten af Norge.

Store brande i 1248, 1561, 1855 og igen i 1916 har sat deres præg på byen og resulterede i omfattende skader, ødelæggelser og genopbygning. Bergen blev også meget påvirket af anden verdenskrig. Bryggen, også kendt som Tyskebryggen, er en række hanseatiske kommercielle bygninger langs Vågen, der i dag er med på Unescos verdensarvliste, var et af de områder, der skulle rekonstrueres. Det samme gjaldt de værdifulde middelalderbygninger Håkonshallen og Rosenkrantz­tårnet, der kan dateres helt tilbage til det 12. og 13. århundrede.

"Jeg kan virkelig anbefale en gåtur i disse gader med de smukke træbygninger og videre op mod bjergene", siger Molden. "Man møder måske ikke så mange lokale, men de bor i disse små huse, og de smalle gader og stræder er en del af det moderne liv her. Hvis du besøger byen i festivalperioden, kan det anbefales at opleve en koncert i Håkonshallen. Byens hovedtorv, Torgalmenningen, blev helt ombygget i neaoklassicistisk stil efter en brand i 1916. I en akse fra teateret til Ulriken, der er det højeste bjerg i omgivelserne, er byen fyldt med blomster så at sige hele året rundt. Festpladsen, hvor folket samles for at fejre Norges nationaldag den 17. maj og andre festivaller og events, er en sjælden åben plads i Bergen. Herfra kan du se en lang række udviklingsæreaer og spektakulære bygninger, hele vejen rundt fra biblioteket til energianlægget, Rasmus Meyers samlinger og kunsthallen til Stenersens samlinger af moderne 1960'ernes arkitektur, den sobre modernisme i Hotel Norge, Handelens Hus, Rådhuset og de gamle lave murstensbygninger langs Kaigaten.

"Bergen opleves bedst i bidder", siger Molden. "Med dette mener jeg, at det er vigtigt at mærke, hvor tæt bjergene og byen er på hinanden. Brug udsigten til at danne dig et overblik, og grav dig derefter ned i kulturen og de mere intime detaljer. Hvis du tager kabelbanen op til Fløyen, kan du nyde en øl på Fløien Folkerestaurant og derefter begive dig nedad igen via hårnålestien Fløisvingene til Fjellveien. Det er også verdens smukkeste joggingrute med en helt fantastisk udsigt fra en stenbænk ved Skanselien." Herfra råder Molden til, at man vender tilbage til Skanseparken og vandre gennem et af de mest kompakte træbygningsdistrikter i Norge – som også udgør den største brandrisiko. Andre steder finder man boligområder som Promsgate, Blekabakken, Øvre Fjellsmug og ned til den ældste skole i Nordnes-kvarteret, Christie Krybbe, som oprindeligt var for illegitime børn, som der var mange af i området bag Bryggen. Bergen var en velhavende by, der kunne tilbyde uddannelse til alle.

Som byarkitekt i Bergen er det Moldens rolle at beskytte integriteten i byens bygninger, både de nye og de gamle.

 "Byens store torv er nerven i byens udformning. Det er et sted at mødes, et aktivitetscenter og et sted at tale sammen. På den måde repræsenterer den grundlaget for det såkaldte Bergen-temperament, der er både snakkesagligt og udtryksfuldt.

"Indtil for nylig begyndte ekspansionen ikke tæt på byens centrum – den fandt sted på den anden side af bjergene. Det betyder, at byens centrum ikke har oplevet de store ændringer og opgør, som mange andre byer har gjort", fortæller Molden.

"Når det er sagt, ønsker vi ikke at blive et levende museum. Vi har adskillige fredede bygninger, som giver os en helt speciel karakter og identitet, og som hjælper os med at fortælle byens historie, men de er en del af hverdagen her og i fuld brug på samme måde, som de nye bygninger".

Tekst af Helle Benedicte Berg