To kvinder uden for en cafe i Nice

Spis godt i Nice

Fra lokale specialiteter til lækre kager.

April 2023
Kystbyen Nice er fuld af gode restauranter, der tilbyder alt fra traditionelle specialiteter som socca, salade niçoise og ratatouille, til moderne og kreative retter, der kombinerer det bedste fra det lokale køkken med internationale påvirkninger. Oplev de 10 bedste restauranter i Nice, og forkæl dig selv med byens gastronomiske charme.
Klokketårnet i Nice-katedralen

Elegant, men behageligt

Bistrot Marin

Kortmarkør
11bis Rue Grimaldi
Nice
Vis på kort

Maden her får dine tænder til at løbe i vand. Atmosfæren er elegant og komfortabel, servicen er opmærksom og afslappet, og priserne sprænger ikke budgettet. De er med i Michelin-guiden 2016.

Franske eclairs

Himmelske kager

Deli Bo

Kortmarkør
11 Rue Fodéré
Nice
Vis på kort

Giv ikke op ved synet af de lange køer til frokost eller søndagsbrunchen hos Deli Bo – det går hurtigt, og belønningen er dejlig mad og en livlig atmosfære. Perfekt, når man har lyst til at kigge på mennesker i Nices trendy "Marais"-område.

Kikærtepandekagen Socca
Foto: iStock

Byens bedste socca

L’atelier

Kortmarkør
17 Rue Gioffredo
Nice
Vis på kort

Socca er en specialitet i det sydlige Frankrig, især i Nice, så intet besøg er komplet uden at have smagt denne delikatesse. L’Atelier forvandler denne pandekage eller crêpe af kikærtemel til en kulinarisk oplevelse, og I kan vælge mellem et væld af lækre toppings og kombinationer.

En kat sidder udenfor en cafe

Kaffe, kager og katte

La Ronronnerie

Kortmarkør
4 Rue de Lépante
Nice
Vis på kort

Hvis du elsker katte, er denne café det perfekte sted. Nyd din kaffe og en lille kage i selskab med stedets bløde pelsbomber. Hvis du er allergisk over for katte, kan du altid besøge Charlie’s & Co ved siden af. Ingen katte, men dejlig frokost på denne hyggelige café med masser af studerende fra det lokale "lycée".

Macarons i forskellige farver

Ekstra sød

Patisserie Canet

Kortmarkør
7 Rue Longchamp
Nice
Vis på kort

Patisserie Canet forvandler bagværk til en kunstart. Det kan være næsten umuligt at vælge en kage til din kaffe eller te – så nup endelig to.

Havudsigten fra Le Meridien i Nice

Fantastisk havudsigt

Le Meridien

Kortmarkør
1 Prom. des Anglais
Nice
Vis på kort

Ja, det er turistet, men det er altså godt! Le Meridien-hotellets restaurant La Terrasse og skybar er helt afgjort et besøg værd, især på grund af havudsigten.

Den gamle by i Nice

Populær bar i den gamle bydel

Cave de la Tour

Kortmarkør
3 Rue de la Tour
Nice
Vis på kort

Kig forbi, og nyd en "apéro" på denne travle bar i den gamle bydel, der har masser af karakter og godt humør. Nup en barstol udenfor, hvis der er for mange mennesker indendøre.

En skål kaffebønner

Kaffe fra hele verden

Cafés Indien

Kortmarkør
35 Rue Pairolière
Nice
Vis på kort

Hvis du er vild med kaffe, er Cafes Indien i den gamle bydel et must. Her kan du smage kaffebønner fra hele verden. Prøv 'café du jour'.

Grillet blæksprutte

Valuta for pengene

Le Comptoir du Marché

Kortmarkør
9 Rue du Marché
Nice
Vis på kort

Udsøgt mad og valuta for pengene på denne venlige restaurant i den gamle bydel i Nice. Langtidstilberedt oksekød, blæksprutte: menukortet på tavlen ændrer sig, afhængigt af hvad der er tilgængeligt og friskt. Stedet kan være fyldt, men personalet forsøger altid at finde en plads på terrassen eller indenfor. Lige så rimelige priser og lækre retter finder man hos Chez Palmyre på 5 rue Droite og Acchiardo på 38 rue Droite.

En kvindelig sangerinde optræder på scen

En jazzet afslutning på aftenen

Le Shapko Bar

Kortmarkør
5 Rue Rossetti
Nice
Vis på kort

Rund aftenen af med jazz, soul eller funk på Le Shapko Bar i i den gamle bydel. Livemusik hver aften og happy hour fra 18:00-21:00.

Tekst af Cari Simmons