Tivat hero

Tivat er Montenegros luksuriøse by

Den nye sommerdestinationen ved Adriaterhavet.

Foto: Unsplash
January 2024
Med en specialbygget lystbådehavn tiltrækker Tivat i Montenegro mange af Middelhavets luksusyachter. Det er en moderne og afslappet by, som får tankerne hen på Monaco, og som ligger lige ved havet – en opgradering af den mere karakterløse kystby, som tidligere lå her, og et perfekt udgangspunkt for at opleve hele Montenegro.
Porto Montenegro Tivat
Foto: Unsplash

Luksuriøs lystbådehavn

Porto Montenegro

Kortmarkør
1 Blaža Jovanovića
Tivat
Vis på kort

Tivats lystbådehavn var tidligere en militærbase men er nu bygget om til at kunne tage imod luksusyachter på op til 250 meter. Du kan nemt gå derhen ad strandpromenaden i Tivat og samtidig nyde synet af de fantastiske både. Omkring lystbådehavnen finder du også mange restauranter, butikker og barer.

The blue cave Plava Spilja
Foto: iStock

Den Blå Grotte

Plava Spilja

Kortmarkør
Rt Veslo
Montenegro
Vis på kort

Plava Spilja, også kendt som Den Blå Grotte, er et af områdets mest populære udflugtssteder og kan nemt kombineres med en hel dag i vandet. Grotten har fået sit navn på grund af det blå skær, der kommer af sollyset, som reflekteres i det krystalklare vand. Man kan kun komme derhen med båd.

Kotor Montenegro
Foto: Unsplash

En malerisk perle

Kotor

Kortmarkør
Kotor
Montenegro
Vis på kort

Middelalderbyen Kotor har et centrum, der er en del af UNESCOs verdensarv og et rigtigt must for alle, der besøger Montenegro. Byen minder lidt om Dubrovnik men er mere rolig. Her kan du slentre en tur rundt i den gamle bydel Stari Grad eller op til fortet, der ligger over byen.

Theodorus restaurant Tivat
Foto: Unsplash

Kulinariske oplevelser

Kortmarkør
6 Trg od kulture
Tivat
Vis på kort

Restaurant Teodorus ligger et lille stykke fra havet og lystbådehavnen. Her kan du sidde udenfor i skyggen af en magnolia og nyde maden fra en varieret menu med pastaretter, salater og kød eller fisk. Måske er det også her, du skal prøve sort risotto, der er en af det montenegrinske køkkens signaturretter. Risottoen laves ikke på sorte ris men får sin farve fra blæk fra en blæksprutte.

Gornja Lastva Tivat
Foto: Unsplash

Vandring i bjergene

Gornja Lastva

Kortmarkør
Gornja Lastva
Tivat
Vis på kort

En bjergkam adskiller Tivat fra Kotorbugten og byder på en udfordrende vandretur. Tag gode sko på og gå op fra fiskerbyen Donja Lastva lige uden for Tivat. Herfra når du hurtigt frem til Gornja Lastva – og en kilometerlang udsigt over havet og bjergene.

Manastir Ostrog Montenegro
Foto: Unsplash

Udflugt til spektakulært kloster

Manastir Ostrog

Kortmarkør
Dabovići
Montenegro
Vis på kort

Montenegro er et lille land, hvilket gør det muligt at tage på ture i hele landet. En af de bedste destinationer er Ostrog-klostret. Klostret er et af verdens mest besøgte kristne destinationer, og bare dens spektakulære beliggenhed gør det nemt at forstå hvorfor. Det er nemlig som hugget ud af en næsten lodret klippevæg og er et imponerende syn. Pilgrimme valfarter til klostret for at besøge Sankt Basilius af Ostrog, en vigtig helgen i den serbisk-ortodokse kirke, der er begravet her.

Tekst af Daniel Björk