To kvinder laver yoga på Kamalaya i Koh Samui, Thailand

Vores bedste tips til yogarejser

Rejsemål, som din krop og sjæl vil elske.

Foto: Kamalaya, Koh Samui, Thailand
January 2024
At rejse for at hele eller udvikle sig selv fysisk og åndeligt bliver stadig mere populært – og det er ofte en tur, man tager på egen hånd. Her er vores guide til de bedste rejsemål, hvis du vil dyrke yoga.
Nogen i yogastilling på en mole ved en sø
Foto: Joris van Egmond

Intimt og autentisk

Shambala Gatherings

Kortmarkør
Borntorpet 1
Skinnskatteberg
Vis på kort

Ved en sø i Västmanland i Sverige ligger Shambala Gatherings – et intimt og autentisk retreat i smukke omgivelser. Udover yoga er der også mulighed for at deltage i bodywork og dans, og om vinteren er der både kuldetræning og sneyoga på programmet. Fællesskabet hos Shambala Gatherings er en af de bedste grunde til at rejse hertil – og al maden er naturligvis vegansk.

Luksuriøs fitness i Californien

The Ranch Malibu

Kortmarkør
Cotharin Road
Malibu
Vis på kort

Hvis du vil føle dig som en Hollywoodkendis, er The Ranch Malibu stedet, da det har fået kultstatus som retreat for filmstjerner og andre berømtheder. Men egentlig er det et luksus-retreat og en wellnessdestination, som også tilbyder forskellige programmer inden for fitness og vægttab. Her er yoga mere en del af pakken, som har til formål at udvikle gæsterne både fysisk og mentalt.

Shanti-Som Wellbeing Retreat i Andalusien
Foto: Shanti-Som Wellbeing Retreat

Vejrtrækningsøvelser i bjergene

Shanti-Som

Kortmarkør
LLanos de Purla Km 22 Carretera
Monda
Vis på kort

De andalusiske bjerge er et ægte eldorado for wellness og yoga, måske på grund af kombinationen af naturlig skønhed, en rolig atmosfære og et godt klima. Shanti-Som er et retreat, hvor du både kan dyrke pilates, gå ned i vægt eller tage en detox – men vi er her for yogaen. Du overnatter mindst tre gange, og med vinyasa og hathayoga samt vejrtrækningsøvelser begiver du dig ud på en åndelig rejse mod en større indre ro.

Boutique-retreatet og stiftelsen Mandali
Foto: Dennis Bouman

Stilhedens kraft

Mandali

Kortmarkør
Via Belvedere 2
Quarna Sopra
Vis på kort

I de italienske alper, med udsigt over en sø, ligger boutique-retreatet og stiftelsen Mandali. Her kan du tage på et retreat i total stilhed, men også kombinere yoga og detox i løbet af en uges ophold. Grundlæggerne, Wouter og Wildrik, arbejdede i festivalbranchen, inden de opdagede ”stilhedens kraft”, og centret er bygget med inspiration fra de typiske italienske middelalderlige landsbyer, som omgiver det.

En gruppe mennesker laver yoga sammen i Californiens bjerge
Foto: Sagrada Wellness

Kreative oplevelser

Sagrada Yoga

Kortmarkør
6780 W. Pozo Road
Santa Margarita
Vis på kort

Hvis du er ude efter mere kreative yogaoplevelser, skal du booke en plads på Sagrada Yoga i Californien. Her kan du tage på yoga- og vin-retreat eller kombinere et skrivekursus med yoga, mens ”Calm, resilient and wild” lover at låse op for nervesystemets hemmeligheder. Selvfølgelig er her også mere traditionelle retreats med yoga og meditation – alt sammen med dybe rødder i livsstilen på den amerikanske vestkyst.

Kort og godt

One Day Retreat

Kortmarkør
Carrer des Flamenc, 32
Can Bessó
Vis på kort

Hvis du vil dyrke yoga i kort og koncentreret form, tilbyder Ibizas One Day Retreat den perfekte oplevelse – et halvdagsretreat du kan booke, når du alligevel er på den baleariske ø. Du rejser hen til et smukt sted – de vælger et nyt sted hver gang, så du kan gentage dit retreat – og lærer at slappe af mentalt og fysisk. One Day Retreat er egnet til alle uanset niveau, og prisen er også god.

Massage hos Fige Yoga i Kroatien
Foto: Fige Yoga

På den adriatiske kyst

Fige Yoga

Kortmarkør
Momica Poje 1 Paklinski island
Hvar
Vis på kort

Den adriatiske kyst i Kroatien byder på krystalklart vand og et behagelige klima, så det er selvfølgelig fristende med et retreat her. Fige Yoga kombinerer badning i havet, lange gåture i naturen og lokal mad med yoga og meditation. De arrangerer også udflugter til seværdigheder som den utroligt smukke Plitvice nationalpark, hvor gruppen både vandrer og dyrker yoga. Men for det meste holder Fige Yoga sig til den kroatiske øgruppe, hvor du dyrker yoga med udsigt over det smukke hav, bor i en luksuriøs villa og smager nypresset olivenolie.

I Andalusiens bakker

Suryalila

Kortmarkør
Cortijo La Fabrica, Pago del Pajarete
Villamartín
Vis på kort

Omkring en time fra Sevilla finder du Suryalila, et yogahotel omgivet af Andalusiens bølgende bakker. Her kan du booke tre, fem eller syv overnatninger, og om dagen kan du deltage i forskellige yogaaktiviteter, ride, spise økologisk mad og slappe af med de andre hotelgæster.

Folk laver yoga på Nøsen Yoga og Fjellhotell
Foto: Ruth Elin Simonsen

Fjeldet og yoga

Nøsen Yoga

Kortmarkør
Panoramavegen
Røn
Vis på kort

Yoga forbindes ofte med de sydlige breddegrader, måske fordi den stammer fra Indien, men tre timer fra Oslo finder du Nøsen Yoga. I de norske fjelde, 906 meter over havets overflade, bor du på et fjeldhotel og deltager på yogahold inden for klassisk Mysore og Ashtanga. Udsigten i sig selv er nok til at give ro i sindet, og der er yogahold året rundt.

Yogapavillonen ved Kamalaya på Koh Samui, Thailand
Foto: Kamalaya Koh Samui

Holistisk helse

Kamalaya

Kortmarkør
102/9 Moo 3, Laem Set Road, Na-Muang
Koh Samui, Surat Thani
Vis på kort

Med et holistisk syn på wellness tilpasser Kamalaya i thailandske Koh Samui sine programmer til dine behov, og yoga er bare en af flere ting, som de tilbyder. Her kan du deltage i holdyoga eller booke private retreats, gennemgå detoxkure og på forskellige måder hele krop og sind samt modarbejde stress.

Tekst af Daniel Björk